Kort- og koordinatværktøj til Grønland

Koordinater uden gætteri

koordinat.online er et browserbaseret kort- og koordinatværktøj til grønlandske geodata.
Du har koordinaterne. Vi finder systemet.
Træk din fil ind, og se den korrekt placeret på kortet — også uden EPSG-kode eller oplysninger om koordinatsystemet. Altid gratis at se dine data på kortet — CSV, Shape, KML, DXF og GeoJSON. Transformér op til 10 punkter frit mellem de grønlandske systemer. Opret en gratis profil, og opgradér kun hvis du vil tegne eller transformere flere punkter.

Prøv med det samme — træk dine data ind, ingen konto nødvendig.

Vil du fortsætte senere? Opret en gratis konto og gem dine data i op til 30 dage.

Slip din fil her — eller klik for at prøve værktøjet
1
Upload dine data CSV, DXF, Shape, GeoJSON, KML/KMZ og flere formater — direkte fra instrument, opmåling, CAD eller GIS
2
Se dem på kortet Vi analyserer altid selve koordinaterne — også når filen har en EPSG-kode. Passer de ikke sammen, siger vi til
3
Verificér og eksportér Kontrollér, om data ligger rigtigt — omregn og hent resultatet
Du behøver ikke kende koordinatsystemet. Upload en koordinatfil uden EPSG-kode, systemnavn eller geodata-metadata: mangler filen oplysninger om koordinatsystemet, analyserer koordinat.online selve koordinatværdierne matematisk, finder de mest sandsynlige koordinatsystemer (GR96/UTM 18N–29N, GR96 geografisk, WGS84, Qoornoq 1927 m.fl.) og placerer data på kortet, så du straks kan kontrollere resultatet. Traditionelle GIS-værktøjer kræver normalt, at du vælger filens koordinatsystem på forhånd — her kan du begynde med selve koordinaterne.

Vis din koordinatfil på kortet online. Upload CSV-, DXF-, Shape-, GeoJSON- eller KML/KMZ-filer — værktøjet læser koordinatsystemet automatisk, når filen indeholder det. Mangler EPSG-kode, .prj-fil eller systemnavn, analyserer koordinat.online selve koordinatværdierne matematisk og foreslår de mest sandsynlige systemer (GR96/UTM, GR96 geografisk, WGS84, Qoornoq 1927 m.fl.). Resultatet vises direkte på kortet.

Normalt skal du kende svaret på forhånd

Almindelige GIS- og konverteringsværktøjer kræver, at du selv vælger filens koordinatsystem, før noget kan vises. koordinat.online er bygget til også at kunne placere koordinatfiler, hvis koordinatsystem brugeren ikke kender på forhånd.

Traditionelle værktøjer koordinat.online
Vælg kildens koordinatsystemTræk filen ind
Find den rigtige EPSG-kodeSystemet foreslår den automatisk
Gæt dig frem blandt 12 UTM-zonerZonen foreslås ud fra tallene
Transformér — og håb på det bedsteSe placeringen direkte på kortet
Kræver GIS-videnKan bruges uden GIS-erfaring

Den samme importtankegang driver kworks: koordinat.online hjælper med den enkelte fil — kworks håndterer hele projektet, lagene og leverancerne.

Du behøver ikke kende koordinatsystemet — bare at du er i Grønland
·
Vi kender grønlandske koordinatsystemer
·
Bygget på officielle referencedata

Træk din fil ind — vi klarer resten

Kernebudskabet er enkelt: træk din fil ind, og i langt de fleste tilfælde kan vi hjælpe dig videre. koordinat.online analyserer filens tilgængelige oplysninger og foreslår et sandsynligt koordinatsystem. Resultatet vises på kortet og kan altid justeres manuelt. Rammer den ikke rigtigt, får du et panel hvor du manuelt sætter kolonner og CRS.

Der er grænser. En fil med blandet indhold eller korrupte linjer kan kræve en smule oprydning først. Men for typiske felt- og kontorleverancer fungerer det direkte.

Samtidig ønsker vi at skabe ét samlet sted, hvor du uden fagbaggrund kan få overblik over den geodætiske verden — med forklaringer på koordinatsystemer, højdemodeller og dataformater, som ellers ligger spredt og kræver specialviden at samle.

Automatisk genkendelse af koordinatsystem — GR96, GVR2016 og WGS84
Se alle punkter med det samme på et baggrundskort over Grønland
Skift koordinatsystem med ét klik og se forskellen
Eksportér og del dine data — med gratis profil

Derfor findes koordinat.online

Flere og flere får en GPS i hånden. Samtidig bliver arbejdet med koordinater i stigende grad lagt over på medarbejdere uden geodætisk baggrund — opgaven er flyttet, uden at viden er fulgt med. Det er dér fejlene opstår: en kote i det forkerte system, to akser byttet om, en zone valgt i blinde.

Siderne her skal to ting. Give den voksende gruppe et sted at begynde. Og samle den geodætiske viden, der gælder i Grønland, ét sted hvor den er til at finde — den ligger ellers spredt over myndighedspublikationer, vejledninger og normer.

Alt fagligt indhold bygger på primærkilder. Hvert tal har en henvisning, egne beregninger er markeret som egne, og hvor en kilde er et udkast, står det.

Ved du noget, vi ikke har fået med?

Sidder du med viden om et område, vi ikke har dækket? En nuance vi kan skærpe — eller noget vi har tolket forkert? Så indberet det. Vi retter gerne, og vi skriver kilden på.

Skriv til [email protected] — eller brug indberetningsknappen i værktøjet, når en fil bliver placeret forkert. Begge dele gør siderne og genkendelsen bedre for alle, der kommer efter.

Træk næsten enhver geodatafil ind

koordinat.online læser de mest almindelige formater inden for opmåling og GIS — direkte fra instrument, CAD eller GIS-program.

CSV · TXT DXF · DWG Shape (.shp) GeoJSON Nyt KML · KMZ Nyt

Alle formater transformeres automatisk til det koordinatsystem du arbejder i — GR96/UTM eller WGS84.

De vigtigste koordinatsystemer i Grønland

Her er en samlet oversigt over de systemer du møder i grønlandske data — og hvornår du bruger dem.

Grønland er geodætisk set et særtilfælde. Landet spænder over ca. 67 længdegrader og kræver derfor 12 UTM-zoner — usædvanligt mange og flere end noget andet land i Rigsfællesskabet. Alle 12 deler skalafaktor 0,9996 og false easting 500.000 m, mens centralmeridianen varierer fra zone til zone, så det samme talpar er gyldigt i dem alle: (500.000, 7.100.000) ligger ud for Nuuk i zone 22N, men ca. 293 km længere østpå hvis filen læses som zone 23N — og ca. 877 km væk i zone 25N. Forkert zone er derfor den hyppigste fejl i grønlandske leverancer.

Breddegraden gør det ikke lettere. På et almindeligt webkort (Web Mercator) strækkes afstande med 1/cos(bredde): ca. 2,3× ved Nuuk (64,2°N) og ca. 4,6× ved Qaanaaq (77,5°N) — arealer bliver dermed ca. 5,3× og 21,3× for store. Placeringen er stadig korrekt; det er kun målestokken der lyver. Nord for ca. 80°N bliver UTM selv upraktisk, og polære projektioner er det rigtige valg.

EPSG:4747
GR96 (geografisk 2D)
Geografisk 2D-CRS baseret på GR96, det officielle geodætiske datum for Grønland. Grundlag for al moderne kortlægning. Praktisk identisk med WGS84 på 1-meter niveau.
OfficielGISGNSS
EPSG:3178–3189
GR96 / UTM zone 18N–29N
12 UTM-zoner dækker Grønland. Zone 22N (Nuuk), Zone 23N (Qaqortoq), Zone 19N (Thule) er de mest brugte. Enheder i meter.
OpmålingGISAnlæg
EPSG:8267
GVR2016 — højdesystem
Officiel vertikal reference. Realiseres via GGEOID16. Erstatter GVR2000 (EPSG:8266).
HøjderOpmåling
EPSG:10565
GLLMSL(2022) — lokale bysystemer
Formalisering af 77 lokale bykotesystemer. Transformation til GVR2016 via en officiel korrektionsmodel.
LokaltByer
EPSG:4194
Qoornoq 1927
Geografisk 2D-CRS baseret på det historiske Qoornoq 1927-datum for vestkysten. 11 Lambert-zoner (EPSG:2297–2307) med vest-orienteret aksering. Forekommer i ældre kort og matrikeldata.
HistoriskÆldre data
EPSG:4195 / 4196
Scoresbysund 1952 / Ammassalik 1958
Geografiske 2D-CRS'er baseret på de historiske datumer Scoresbysund 1952 og Ammassalik 1958 for østkysten. Begrænset dækning. Forekommer i ældre kortmateriale.
HistoriskÆldre data
EPSG:5938 / 3413
Polar Stereographic (nord for 80°N)
UTM bliver upraktisk i det nordligste Grønland. EPSG:5938 (GL Polar Stereographic), EPSG:3413 (NSIDC Sea Ice, NASA/ESA). For arktisk kortlægning bruges også EPSG Arctic-zoner (EPSG:6050–6062, Lambert Conformal Conic 2SP).
ArktisForskningIs
EPSG:4326
WGS84 — GPS-koordinater
Global reference. Koordinater i grader (lat/lon). Bruges af GPS, KMZ og onlinetjenester.
GPSKMZWeb

Avancerede opgaver hører til på kworks.dk

koordinat.online er bygget til korrekte koordinat- og højdetransformationer — import, analyse og kortvisning uden login; gratis profil til at gemme, tegne og eksportere. For opgaver der kræver mere end transformation — hvor data skal analyseres, kombineres eller leveres — findes vores fulde platform.

Men for en enkeltstående transformation — CSV, Shape, DXF eller KMZ der skal bringes til eller fra et grønlandsk system — er koordinat.online det rigtige værktøj. Import, kortvisning og eksport virker uden login — en gratis profil giver adgang til lagring, og Light kræves for tegning.

Eksempler der hører til på kworks.dk:

  • TIN-modeller fra opmålingspunkter og volumetri mellem flader
  • DWG-eksport med leverandørspecifik styling (lag, farver, blokke)
  • Projekter, tværfaglig deling, versioner og publicering til PostGIS

Spørgsmål og svar

Skal jeg kende mit koordinatsystem?

Nej. koordinat.online læser koordinatsystemet fra filen, når det findes — og mangler oplysningen, analyseres selve koordinatværdierne matematisk, så du får de mest sandsynlige systemer vist på kortet. Du kan altid rette valget manuelt.

Gemmes mine data?

Uden konto gemmes intet varigt: filen behandles på servere i EU og bliver ikke liggende bagefter, mens sessionsdata gemmes lokalt i browseren i op til et døgn. Med en gratis konto kan du gemme dine data i op til 30 dage.

Hvilke filer kan jeg uploade?

CSV, TXT, DXF, Shape, GeoJSON og KML/KMZ. DWG findes i koordinat.online Light. Systemet genkender formatet automatisk når du trækker filen ind.

Koster det noget?

Import, analyse og kortvisning er altid gratis uden login — du kan også transformere op til 10 punkter og eksportere i valgfrit format uden konto. En gratis profil giver adgang til at tegne, arbejde med lag og transformere flere punkter. Til større opgaver findes koordinat.online Light og helhedsløsningen på kworks.dk.