Ledningsoplysninger i Grønland — ingen ét-sted-forespørgsel

Der er intet grønlandsk ledningsejerregister

Danmark har Ledningsejerregistret (LER): ét lovpligtigt register, hvor en graveaktør kan forespørge ét sted og få ledningsoplysninger fra alle ledningsejere i graveområdet. Den ordning stopper ved Danmarks grænse. Lov om Ledningsejerregistret afslutter med en territorialbestemmelse — § 29: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

Det betyder, at ingen af de danske pligter har virkning i Grønland: ledningsejere har ingen registreringspligt, graveaktører har ingen central forespørgselspligt, der er ingen svarfrist, og der er intet krav om at levere ledningsoplysninger i et bestemt digitalt format. ler.dk dækker ikke grønlandsk territorium.

Der er ved denne gennemgang ikke fundet et grønlandsk register, der udfylder rollen. Hverken Selvstyrets portaler, kommunernes vejledninger, forsyningsselskaberne eller geodataportalen NunaGIS henviser til et samlet ledningsregister. Praksis er decentral: ansvaret for at finde ud af, hvad der ligger i jorden, ligger hos bygherren og entreprenøren — ledningsejer for ledningsejer.

Hvem ejer ledningerne i Grønland

Feltet er overskueligt — der er få, men landsdækkende aktører. Til gengæld skal de kontaktes hver for sig.

• Nukissiorfiit — Grønlands nationale forsyningsselskab for el, vand og fjernvarme. Selskabet oplyser selv, at det »stiller data om ledningsnettet til rådighed for myndigheder, rådgivere og interessenter«, og at materialet omfatter både el-, vand- og varmeforsyning.
• Tusass A/S — Grønlands teleselskab, ejet af Selvstyret, og ejer af telenettet. Der er ikke fundet en offentliggjort »før du graver«-procedure hos Tusass, så henvendelsen sker direkte til selskabet.
• Kommunen — ejer og myndighed for hovedkloaknet og vejanlæg, og den instans der udsteder opgravnings- og udsprængningstilladelse. Kommune Qeqertaliks kommuneplan nævner udtrykkeligt tilslutningstilladelser til »hovedkloaknet, samt el- vand- og telenet« som noget, ansøgeren selv har ansvaret for at indhente.

Sådan går du frem, før der graves

Rækkefølgen herunder følger den, kommunerne selv beskriver i deres vejledninger til ledningsarbejde.

1. Søg opgravnings- og/eller udsprængningstilladelse hos kommunen
   Kommuneqarfik Sermersooqs tjekliste til ledninger er entydig: skal du udskifte stikledninger eller etablere nye forsyningsledninger, skal du altid søge opgravnings- og/eller udsprængningstilladelse. Ansøgningen går til kommunens tekniske forvaltning.
2. Søg arealtildeling ved nye ledninger
   Er der tale om nye ledninger, skal der desuden søges arealtildeling. Ansøgningen om arealtildeling sker via NunaGIS. Nye kloakledninger kræver derudover kloaktilslutning.
3. Kontakt Nukissiorfiit om el, vand og fjernvarme
   Nukissiorfiit driver et ledningskort, hvor placeringen af selskabets ledningsnet for el, vand og fjernvarme kan ses. Kortet giver overblik; selve ledningsdata udleveres efter henvendelse til selskabet.
4. Kontakt Tusass om telekabler
   Telenettet er ikke dækket af Nukissiorfiits kort. Kontakt Tusass direkte om kabler i graveområdet — der er ingen offentliggjort selvbetjeningsvej.
5. Kontakt kommunen om kloak og vejanlæg
   Kommunen er både myndighed og ledningsejer. Spørg samme sted, som tilladelsen søges, om kloak- og vejanlæg i området.
6. Skaf grundkortet — og lav afmærkningsplanen
   Asiaqs Tekniske Grundkort er frit tilgængeligt og velegnet som projekteringsgrundlag. Ved større opgravning i offentligt vejareal stiller kommunen desuden krav om aflevering af en afmærkningsplan, så trafikken kan afvikles sikkert.

Hvilke data findes der — og i hvilke formater

Der er ingen standardiseret ledningsleverance i Grønland: hverken format, attributter, nøjagtighedsklasser eller koter er fastlagt af nogen regel, og forsyningsselskaberne offentliggør ikke en formatspecifikation. Hvad du får, aftales fra sag til sag.

Til gengæld er selve grundkortet både frit og veldokumenteret. Asiaq (Grønlands Forundersøgelser) vedligeholder Teknisk Grundkort for alle beboede byer og bygder, og det indgår i de frie geodata — altså frit tilgængeligt uden betaling:

• Formater: SHP, GDB, TAB, DGN, DWG og PDF.
• Referenceramme: GR96, med data i lokale UTM-zoner (zone 19, 20, 21, 22, 23, 24 og 27).
• Nøjagtighed: for veldefinerede punkter 0,05 m vandret og 0,10 m lodret; kortet er etableret til brug i målestok 1:500.
• Indhold: et 3D-vektorkort med bl.a. bebyggelse, trafik, byinventar, arealanvendelse og hydrologi — samt digital højdemodel og højdekurver.
• Tjenester: Asiaq og NunaGIS udstiller offentligt tilgængelige WMS-, WFS- og ArcGIS REST-tjenester, som kan tilsluttes eget GIS-software.
• Kommunernes ansøgninger: Sermersooq bemærker, at det er en fordel at have en shape- eller dwg-fil klar, som kan uploades som en del af ansøgningsprocessen.

Koordinat- og højdesystem, når materialet lander hos dig

Fordi der ikke er nogen fælles leverancestandard, kommer materiale fra forskellige ledningsejere heller ikke nødvendigvis i samme system. Det er derfor værd at spørge udtrykkeligt, hvilket koordinatsystem en tegning eller fil er i, før den lægges oven på noget andet.

Grønland bruger GR96 som referenceramme, og landet dækkes af tolv UTM-zoner. Zonevalget er den klassiske grønlandske fejlkilde: en fil med rigtig geometri men forkert zonemærkat lander pænt — bare et helt andet sted. Højder angives i GVR2016 med geoidemodellen GGEOID16. Læs mere om grønlandske koordinatsystemer og højdesystemer i Grønland.

Se materialet på kortet

Når ledningsoplysningerne først er i hus, er de typisk almindelige CAD- eller GIS-filer — og så kan de vises. Filer i formaterne DWG og DXF, Shape, GeoJSON, KML/KMZ og CSV kan trækkes ind på kortet her og lægges sammen med dine egne data — uanset hvilken ledningsejer de kom fra.

Det samme gælder Asiaqs frie grundkort, der netop leveres i SHP og DWG. Har du en fil i GR96/UTM, er zonen det eneste, der skal være rigtigt — resten klarer kortet.

• Træk filen ind på kortet og se, om geometrien lander, hvor du forventer.
• Læg flere leverancer oven på hinanden — grundkort fra Asiaq, tegninger fra forsyningerne og dine egne målinger.
• Kontrollér zonen: et grønlandsk datasæt med forkert UTM-zone ser fornuftigt ud i sig selv, men flugter ikke med noget andet.
• Filer bliver liggende i din browser under arbejdet — kortet er til at kigge, kontrollere og sammenholde med.

Vigtigt, før du graver

Ofte stillede spørgsmål om ledningsoplysninger i Grønland

Kilder og videre læsning

Fraværet af et grønlandsk ledningsregister er belagt af lovens egen territorialbestemmelse. Praksis er belagt af forsyningsselskabets og kommunernes egne sider, og geodata-oplysningerne af Asiaqs produktbeskrivelse og NunaGIS' tjenesteoversigt.

1. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2022): Lov om Ledningsejerregistret (LOV nr. 564 af 10/05/2022), § 29
   Lovens territorialbestemmelse: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.« Det er grundlaget for, at hverken registreringspligt, forespørgselspligt, svarfrist eller GML-leverance gælder i Grønland.
2. Nukissiorfiit: Ledningsdata
   Selskabets egen erhvervsside: »Nukissiorfiit stiller data om ledningsnettet til rådighed for myndigheder, rådgivere og interessenter. Materialet omfatter både el-, vand- og varmeforsyning.« Herfra henvises til ledningskortet.
3. Nukissiorfiit: Ledningskort
   Kortvisning, hvor placeringen af Nukissiorfiits ledningsnet for el, vand og fjernvarme kan ses. Der er ikke offentliggjort dataleverance, format eller nøjagtighedsangivelse.
4. Kommuneqarfik Sermersooq: Tjekliste til ledninger (Forvaltning for Anlæg og Miljø)
   Kilde til tilladelseskravene: opgravnings- og/eller udsprængningstilladelse skal altid søges ved ledningsarbejde, nye ledninger kræver arealtildeling via NunaGIS, nye kloakledninger kræver kloaktilslutning, større opgravning i offentligt vejareal kræver afmærkningsplan — og shape- eller dwg-fil anbefales til ansøgningen.
5. Kommune Qeqertalik: Kommuneplan — andre myndigheders tilladelse (§ 24)
   Bekræfter mønstret: der skal indhentes byggetilladelse, opgravningstilladelse og tilslutningstilladelser til hovedkloaknet samt el-, vand- og telenet, og ansøgeren har selv ansvaret for at indhente dem.
6. Asiaq — Greenland Survey: Produktbeskrivelse: Asiaqs Tekniske Grundkort
   Kilde til frie geodata, formaterne SHP, GDB, TAB, DGN, DWG og PDF, referencerammen GR96 med lokale UTM-zoner 19-24 og 27, samt nøjagtigheden 0,05 m vandret og 0,10 m lodret for veldefinerede punkter ved målestok 1:500.
7. Asiaq / NunaGIS: Web services — WMS, WFS og ArcGIS REST
   NunaGIS' egen oversigt over offentligt tilgængelige tjenester, som kan tilsluttes eget GIS-software. Tjenesten »Vandforsyning« indeholder vandoplande og vandspærrezoner — ikke vandledninger.
8. Tusass A/S: Organisation
   Grønlands teleselskab, ejet af Selvstyret. Der er ikke fundet en offentliggjort graveforespørgsels- eller kabelpåvisningsprocedure, hvorfor henvendelse sker direkte til selskabet.
9. Klimadatastyrelsen: GeoNotes 13 — GR96: Greenland Reference 1996
   Referencerammen GR96 og Grønlands tolv UTM-zoner, som modtaget ledningsmateriale skal fortolkes i.