Ledningsoplysninger i Danmark — fra graveforespørgsel til kort

Hvad er LER?

LER — Ledningsejerregistret — er et landsdækkende register over Danmarks forsyningsselskaber og over, i hvilke områder deres ledninger er placeret. Formålet er at nedbringe antallet af graveskader på de forsyningsledninger, der ligger nedgravet i jorden og på havbunden.

Registret drives af Klimadatastyrelsen og hviler på lov om Ledningsejerregistret med tilhørende bekendtgørelse. Det er altså ikke en frivillig service, men en lovreguleret ordning med pligter til begge sider: både til den, der skal grave, og til den, der ejer ledningerne.

LER er ikke i sig selv en ledningsdatabase. Selve ledningsoplysningerne ligger hos ledningsejerne; LER holder styr på deres interesseområder — de områder, hvor de har ledninger — og sørger for, at en graveforespørgsel når frem til netop de rigtige ledningsejere.

Hvem skal forespørge — og hvem skal svare

Pligterne er delt mellem graveaktøren og ledningsejeren, og de hænger sammen: registreringen gør forespørgslen mulig, og forespørgslen udløser svaret.

• Graveaktøren skal indhente ledningsoplysninger via en graveforespørgsel i LER, før gravearbejdet går i gang — også hvis man kun ønsker at kende ledningernes placering.
• Ledningsejeren skal registrere sit interesseområde i LER, så forespørgsler inden for området når frem.
• Ledningsejeren skal udlevere ledningsoplysningerne digitalt. For almindelige graveforespørgsler er svarfristen 2 timer — i praksis sker udleveringen automatisk, og ifølge Klimadatastyrelsen typisk inden for ti minutter i dagtimerne.
• Ledningsoplysninger er ikke en gravetilladelse: den skal fortsat søges særskilt hos vejmyndigheden efter de regler, der gælder for arealet.

Sådan laver du en graveforespørgsel

Forespørgslen oprettes af den, der skal grave, og hele forløbet foregår digitalt på ler.dk.

1. Log ind på ler.dk
   Opret en konto eller log ind. Kontoen knyttes til den virksomhed, der skal udføre gravearbejdet.
2. Afgræns graveområdet
   Graveområdet tegnes på kortet — eller indlæses fra en fil med afgrænsningen. Området afgør, hvilke ledningsejere der bliver spurgt, og der betales gebyr for at oprette forespørgslen.
3. Send forespørgslen
   Du får en kvittering og en liste over de ledningsejere, der har ledninger inden for graveområdet.
4. Modtag ledningsoplysningerne
   Ledningsejerne udleverer deres oplysninger digitalt. Vent på alle svar, før arbejdet starter — ellers arbejder du på et ufuldstændigt billede.
5. Søg gravetilladelse
   Ledningsoplysningerne er ikke en tilladelse til at grave. Gravetilladelsen søges særskilt hos vejmyndigheden.

Hvad du får tilbage: LER 2.0-GML

Med LER 2.0 udleveres ledningsoplysningerne i et standardiseret vektorformat: GML efter LER 2.0-datamodellen. Det er ikke en indscannet tegning eller et kortudsnit i PDF, men rigtig geometri med tilhørende oplysninger — og det er præcis derfor, svaret kan bruges direkte i GIS- og CAD-værktøjer i stedet for at skulle læses af manuelt.

Et LER 2.0-svar er struktureret efter ledningstype — blandt andet gasledning, vandledning, afløbsledning, elledning, telekommunikationsledning, termisk ledning og føringsrør — og hver enkelt ledning bærer sine egne oplysninger med sig:

• Driftsstatus — om ledningen er i drift eller permanent ude af drift.
• Fareklasse — hvor farlig ledningen er at ramme.
• Nøjagtighedsklasse vandret og lodret — hvor præcist ledningen er indmålt. Det er det tal, du skal kende, før du stoler på placeringen.
• Dimension og materiale — udvendig diameter, materiale og tværsnitsform.
• Tryk og spændingsniveau — hvor det er relevant for ledningstypen.
• 3D-geometri — mange ledninger leveres med en Z-værdi, altså ledningens kote.

Forsyningsarter, farver og signaturer

LER 2.0-datamodellen deler ledningerne op i faste forsyningsarter. Det er ikke noget, den enkelte ledningsejer finder på undervejs: hver ledning afleveres som en bestemt objekttype — elledning, gasledning, vandledning, afløbsledning, termisk ledning (varme eller kulde, altså fjernvarme og fjernkøling), telekommunikationsledning, olieledning eller føringsrør. Dertil kommer to opsamlingstyper: anden ledning, når forsyningsarten er kendt men ligger uden for listen (den skrives så som fritekst, fx »other: nitrogen«), og ledning med ukendt forsyningsart til gamle ledninger, som ledningsejeren ikke længere ved hvad fører — og som nogle gange heller ikke har en kendt ejer.

Ved siden af selve ledningerne indeholder svaret komponenter — brønde, skabe, ventiler, muffer, master og lignende, hver hørende til sin forsyningsart — og ledningstracéer, som er en linjeføring, hvor flere ledninger ligger tæt sammen. Endelig kan der ligge supplerende materiale med: bilag og tegninger, mål- og tekstpåskrifter samt kontaktoplysninger til ledningsejerens tekniske afdeling.

Uanset forsyningsart bærer hver ledning det samme grundsæt af oplysninger: driftsstatus (fx »i drift«, »under etablering« eller »permanent ude af drift«), fareklasse (fra »ikke farlig« over »farlig« til »meget farlig«), nøjagtighedsklasse vandret og lodret, etableringstidspunkt og geometri med kote. Oveni kommer de oplysninger, der giver mening for netop den forsyningsart — og det er dem, tabellen viser.

• En ledning under etablering tegnes stiplet — samme farve som forsyningsarten, men brudt streg, så man kan se, at den endnu ikke er sat i drift.
• Elledninger får deres eget mønster efter spændingsniveau — visningsstandarden bruger fire forskellige stiplinger for under 1 kV, 1-29 kV, 30-130 kV og over 131 kV.
• »Meget farlig« markeres med røde trekanter langs linjen. Efter visningsstandarden gælder det el-, gas- og termiske ledninger samt deres tracéer.
• Tracéer tegnes som et bredt, halvgennemsigtigt bånd i forsyningsartens farve — så det fremgår, at det er et bundt ledninger og ikke én enkelt.
• Komponenter har hver sit punktsymbol: kabelbrønd, muffe, mast og belysningsarmatur for el; brøndkonstruktion, ventil, bøjning, tilslutningspunkt og boring for vand; anboring, ventil, muffe og skab for gas; brønd, rist, pumpestation og samlekonstruktion for afløb — og tilsvarende for de øvrige forsyningsarter.
• Detaljerne forsvinder, når du zoomer ud — fra målestok 1:1001 og mindre udelader visningsstandarden ledninger under etablering samt trekanterne for »meget farlig« og el-signaturen for spændingsniveau.

Sådan er GML-svaret bygget op

Pointen med formatet kan siges kort: fordi et LER 2.0-svar er struktureret vektorgeometri og ikke et billede, kan det tegnes i den målestok du har brug for, måles på, snappes til i en tegning og genbruges i det program, du arbejder i. Oplysningerne følger med hele vejen — så når du klikker på en ledning, kan du se, om den er i drift, hvor farlig den er, og hvor godt den er indmålt. Det er forskellen på et billede af virkeligheden og et datasæt, du kan regne på. Her er, hvordan filen er skruet sammen.

GML står for Geography Markup Language og er det internationale XML-format til geografiske data. At LER-svaret er GML betyder helt lavpraktisk, at det er en tekstfil, hvor hver ledning står som sit eget objekt med koordinater og oplysninger — ikke som streger tegnet på et billede.

Strukturen er ikke frit valg. LER-datamodellen vedligeholdes som en formel model efter ISO 19100-standarderne, og de tekniske XML-skemaer, ledningsejerne skal aflevere efter, dannes automatisk ud fra den model. Derfor ligner en fil fra ét forsyningsselskab en fil fra et andet — felt for felt.

Det, du henter hjem, er en ledningspakke: en zip-fil, der hører til én graveforespørgsel. Inde i pakken ligger ledningsoplysningerne både delt op pr. ledningsejer og samlet i én fil, consolidated.gml. Dertil kommer et ledningspakkekort — et øjebliksbillede af det kortgrundlag, der gjaldt, da pakken blev dannet — stilfiler til visningen og de bilag, ledningsejerne har vedlagt.

Hver GML-fil har ler:Graveforespoergselssvar som rodelement med en skemaversion og et fast sæt navnerum — blandt andet ler til LER's egne felter, gml til geometrien og dcterms til bilagsoplysninger. Under roden står svarets type (for eksempel »ledningsoplysninger udleveret« eller »ingen ledninger i graveområde«), hvor længe svaret er gyldigt, kontaktoplysninger til tekniske spørgsmål — og derefter selve indholdet fordelt på ledninger, komponenter, tracéer og bilag.

Så følger geometrien. Ledninger afleveres som linjer, komponenter kan være punkter, linjer eller flader, og tracéer som linjebundter. Alt skal leveres i tre dimensioner i ét bestemt koordinatsystem — EPSG:7416, altså ETRS89/UTM zone 32 med DVR90-koter — og LER transformerer ikke selv: ligger geometrien i et andet system, bliver leverancen afvist. Læs mere om danske koordinatsystemer.

Et forenklet uddrag af en vandledning i et LER 2.0-svar ser sådan ud:

<ler:Vandledning gml:id="id.ledning.61"> <ler:driftsstatus>i drift</ler:driftsstatus> <ler:fareklasse>ikke farlig</ler:fareklasse> <ler:etableringstidspunkt>1998</ler:etableringstidspunkt> <ler:udvendigDiameter uom="mm">160</ler:udvendigDiameter> <ler:geometri> <gml:LineString srsName="http://www.opengis.net/def/crs/EPSG/0/7416" srsDimension="3"> <gml:posList>721994.00 6178930.00 1.42 721997.00 6178930.00 1.39</gml:posList> </gml:LineString> </ler:geometri> </ler:Vandledning>

Læst linje for linje:

• ler:Vandledning — objekttypen fortæller i sig selv forsyningsarten. Der findes en tilsvarende type for el, gas, afløb, termisk, tele, olie og føringsrør.
• gml:id — objektets id inde i filen. Det er den, bilag og tracéer henviser til, når noget skal knyttes til netop denne ledning.
• srsName=".../EPSG/0/7416" — koordinatsystemet, angivet som en entydig adresse i stedet for et navn, der kan misforstås.
• srsDimension="3" — der er tre tal pr. punkt: øst, nord og kote.
• gml:posList — selve koordinatlisten. Her to punkter, altså et lige stykke ledning med en kote i hver ende.
• uom="mm" — måleenheden står sammen med tallet, så 160 ikke kan forveksles med 160 cm.

Se ledningerne på kortet

Et LER-svar er kun til nytte, hvis nogen kan se det — og det skal ikke koste noget at kigge. På koordinat.online kan du altid gratis åbne dine geodata og se dem direkte på kortet: LER-GML, DXF, DWG, Shape, GeoJSON, KML/KMZ og almindelige koordinatlister fra CSV- og tekstfiler. Du trækker filen ind i browseren, og tegningen lægger sig, hvor den hører til — ingen installation og ingen konto.

• Gratis at se — dine data tegnes med korrekt geometri i deres rigtige placering, ikke som et statisk billede oven på kortet.
• Rigtige koordinater — koordinatsystemet bliver genkendt automatisk, og du kan selv skifte koordinat- og højdesystem, hvis det skal vises anderledes.
• Fuld DXF-eksport — for eksempel til gravemaskinen, maskinstyringen eller CAD-programmet — følger med en opgradering til Light (under beta er alt gratis). Mindre udtræk kan du hente gratis i det format, du foretrækker.
• Dit LER-svar direkte ind — træk consolidated.gml fra din ledningspakke ind i browseren, så tegnes ledningerne med rigtig geometri i LER's egne farver. Klik på en ledning og se forsyningsart, driftsstatus, fareklasse, nøjagtighedsklasse, dimension og materiale. Ingen login, og intet gemmes på vores servere.
• Skal ledningerne med videre i et projekt — gemmes, deles med kolleger og tages med i felten — er kworks — Kirkby Works' GIS-platform til entreprenører, rådgivere og forsyninger — stedet. koordinat.online er den gratis viewer.

Vigtigt, før du graver

Ofte stillede spørgsmål om LER og ledningsoplysninger

Kilder og videre læsning

Pligter, svarfrist og udleveringsformat er belagt af Ledningsejerregistrets egne sider og vejledninger samt af Klimadatastyrelsen, der driver registret. Forsyningsarter, farver, signaturer og GML-svarets opbygning er belagt af LER-visningsstandarden, GML-vejledningen og læsevejledningen til datamodellen.

1. Ledningsejerregistret (LER): Hvad er LER
   LER's egen beskrivelse: et landsdækkende register over forsyningsselskaber og de områder, hvor deres ledninger er placeret, med det formål at reducere antallet af graveskader på ledninger i jorden og på havbunden.
2. Ledningsejerregistret (LER): Graveaktører — graveforespørgsel
   Kilde til forløbet: forespørgsel før gravearbejdet (også hvis man kun vil kende placeringen), kvittering og liste over ledningsejere i graveområdet, 2 timers svarfrist, gebyr for forespørgslen — og at gravetilladelse fortsat skal søges hos vejmyndigheden.
3. Ledningsejerregistret (LER): Vejledninger — herunder GML ved udveksling af ledningsoplysninger til LER 2.0 og læsevejledning til datamodellen
   LER's vejledningsoversigt indeholder både GML-vejledningen, formatspecifikationen for indlæsning af GML-filer og læsevejledningen til LER 2.0-datamodellen.
4. Klimadatastyrelsen: Ledningsejerregistret
   Myndigheden bag registret: LER sikrer hurtig og effektiv udveksling af ledningsoplysninger, udleveringen sker automatisk i standardiseret format og typisk inden for ti minutter i dagtimerne.
5. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Vejledning om lov og bekendtgørelse om Ledningsejerregistret
   Lovgrundlaget for LER og de pligter, loven og bekendtgørelsen pålægger ledningsejere og graveaktører.
6. Klimadatastyrelsen: Ledningsejerregistrets visningsstandard for ledningsoplysninger
   Kilde til alle farver, linjetyper og punktsymboler på denne side (dokumentet er version 1.6, dateret 26. maj 2026). Beskriver også, at ledningspakken indeholder stilfilen styles.sld, at standarden er til fri afbenyttelse på eget ansvar, og hvad der udelades ved målestok 1:1001 og mindre.
7. Ledningsejerregistret (LER): C0200 — Vejledning til udfyldelse af GML for udveksling af ledningsoplysninger, version 1.24
   Kilde til svarets opbygning: rodelementet Graveforespoergselssvar, navnerummene, ledning- og komponenttyperne, attributterne på hver ledning, kravet om tre dimensioner og koordinatsystemet EPSG:7416 samt de anvendte GML-eksempler.
8. Klimadatastyrelsen: Læsevejledning til LER-datamodellen, version 1.2
   Kilde til, at datamodellen er en formel model efter ISO 19100-serien, og at GML-applikationsskemaerne dannes automatisk ud fra modellen (modeldreven udvikling).
9. Ledningsejerregistret (LER): Vilkår for og information om ledningspakker fra Ledningsejerregistret
   Kilde til ledningspakkens indhold: oplysningerne både delt op pr. ledningsejer og samlet i consolidated.gml, ledningspakkekortet som øjebliksbillede — og til at LER hæfter for sammenstillingen, mens tvivl og fejl afklares hos ledningsejeren.
10. Ledningsejerregistret (LER): Se ledningsoplysninger i LER (vejledning, version 1.2)
    Kilde til kortviserens muligheder: filtrering på forsyningsart og ledningsejer, signaturforklaring, attributoversigt med topkoter og ejerskabsforhold, download af ledningspakken som zip-fil og automatisk arkivering seks måneder efter graveperiodens udløb.