Se DWG og DXF
korrekt på kortet

Tegningen vises i havet — eller et andet land

DWG- og DXF-tegninger gemmer koordinater — men ikke altid det koordinatsystem de er tegnet i. Resultatet er at tegningen vises på et forkert sted, forskudt med hundredvis af kilometer.

• DXF vises gratis direkte på baggrundskort
• Automatisk genkendelse af koordinatsystem
• Skift system med ét klik og kontrollér placeringen
• Se tegning oven på luftfoto eller OpenStreetMap
• DWG-support (kræver server-side konvertering) er tilgængelig i koordinat.online Light

Hvad koordinat.online gør med DXF

koordinat.online er et gratis visningsværktøj. Det er designet til hurtig verifikation — ikke til avanceret CAD-arbejde.

• DXF læses direkte. DXF findes både som ASCII-tekst og som binær variant — ASCII er langt den mest udbredte til udveksling, og det er den form CAD-programmer normalt eksporterer. DWG kræver konvertering på serveren og kommer senere — konverteringen kan kun køre én ad gangen, så den er endnu ikke åben for alle. Indtil da: eksportér til DXF fra dit CAD-program, eller brug koordinat.online Light, hvor DWG konverteres automatisk.
• Geometri på kort. Linjer, polylinjer, buer og punkter vises ovenpå et baggrundskort (OpenStreetMap eller luftfoto).
• CRS-detektion. Vores motor analyserer tegningen og foreslår det koordinatsystem, der passer bedst — bygget på landmålerfaglig og geodætisk viden.
• Attributter ved klik. Hvor DXF’en bærer struktureret data (block-attributter, lagnavne, tekstfelter), vises det i en popup.
• Skift af system. Hvis den automatiske detektion rammer forkert, kan du skifte CRS manuelt med ét klik.

Det der ligger udenfor koordinat.online er bevaring af blocks som selvstændige komponenter, matchning mod producentbiblioteker, leverance-eksport efter bips/CCS-skabeloner, TIN-generering, snapning og alt hvad der kræver en vedvarende projektdatabase.

DXF og DWG — CAD-udvekslingsformater

DXF (Drawing Exchange Format) er Autodesks åbne, tekstbaserede format til udveksling af CAD-tegninger. Formatet blev introduceret i 1982 og er siden blevet et de facto standardformat, som stort set alle CAD-programmer kan læse og skrive. DWG er Autodesks binære hovedformat — kompakt, men lukket og versionsbundet.

Begge formater bruges bredt i tekniske tegninger inden for anlæg, rådgivning, forsyninger, infrastruktur og byggeri. En typisk leverance fra en ingeniør eller landmåler vil være en DWG med tilhørende lag for terræn, ledninger, matrikler, bygninger og arbejdsområder.

Forskellen mellem DXF og DWG er primært teknisk: DXF er læsbart tekstindhold (og kan åbnes i en teksteditor), mens DWG er binært og kræver specialiseret software til at læse. Indholdet er i princippet det samme.

DGN (Bentley MicroStation) er et andet udbredt CAD-format, særligt i vejanlæg og store infrastrukturprojekter — og strukturelt meget forskelligt fra DWG/DXF. Se DGN-siden for V7/V8, koordinatsystemer, celler og hvad koordinat.online kan læse.

Hvad en CAD-fil indeholder

En DXF- eller DWG-fil er mere end bare linjer og punkter. Formatet bærer en række strukturer, som er vigtige at forstå — især når data skal oversættes til GIS.

Hvorfor CAD-filer er svære at oversætte til GIS

En CAD-tegning er lavet til at blive læst af et menneske. En GIS-fil er lavet til at blive læst af en computer. Den forskel er årsag til de fleste problemer, der opstår ved import af DWG og DXF.

Implicit information

Ledningsoplysninger står ofte som fri tekst ved siden af linjen — ikke som strukturerede attributter. Et menneske læser “DN200 PE” og forstår, at det er en 200 mm polyethylenledning. En computer ser to løse tekstfelter og et polylinje-objekt uden indbyrdes forbindelse.

Ingen garanti for struktur

Hver tegner lægger data anderledes. Nogle bruger blocks og attributter konsekvent. Andre bruger tekstlabels. Nogle blander begge. Nogle gemmer diameter i lagnavnet (VAND_DN200), andre i et tekstfelt, andre igen i en XDATA-post. Der findes ingen fælles standard på tværs af rådgivere og forsyninger.

Koordinatsystemet er sjældent angivet

DXF og DWG bærer næsten aldrig et eksplicit EPSG-koordinatsystem. Tegningen indeholder bare tal: X, Y, Z. Hvorvidt tallene er i DKTM, UTM, lokalt projektkoordinatsystem eller helt uden reference, er noget modtageren selv skal gætte sig til. AutoCAD Civil 3D og Map 3D kan gemme et koordinatsystem i udvidede metadata, men det overlever sjældent en rejse gennem flere programmer.

Blokke med attributter er guld værd — hvis de findes

En INSERT med tilhørende ATTRIB-poster kan bære diameter, materiale, producent, tag-ID og komponenttype i strukturerede felter. Det er den eneste realistiske måde at komme fra en CAD-tegning til en GIS-database uden manuel digitalisering. Men det kræver, at tegneren har brugt blocks konsekvent og udfyldt attributterne — hvilket langt fra altid er tilfældet.

Oversættelse koster information

En ren konvertering til Shape eller GeoJSON tvinger dig til at vælge: Én geometritype pr. fil. Begrænset attributskema. Ingen blocks. Ingen lags med egen stil. Ingen XData. En CAD-tegning indeholder mere information, end GIS-formater kan rumme — og noget af det går altid tabt i oversættelsen.

Lagstruktur og leverancekrav (bips A104 / CCS)

Danske CAD-leverancer styres i praksis af fælles klassifikations- og lagstandarder — først og fremmest lagstrukturen fra bips (i dag videreført af Molio som CAD-standarderne) og CCS-klassifikationen — kombineret med modtagerens konkrete leverancekrav. Afklar altid version og krav med modtageren. Tilsammen beskriver de hvilke lag, blocks, attributter og metadata en CAD-leverance skal indeholde, og i hvilke formater. (Nogle bygherrer og ledningsejere samler kravene under egne betegnelser — spørg altid efter modtagerens leveranceskabelon.)

Modullinje-navne som K09-M- og K10-M- stammer fra bips/Molio-lagstrukturen, der klassificerer elementer efter bygningsdel, fagområde og objekttype. Når en entreprenør eller rådgiver leverer data videre til bygherre, myndigheder, forsyninger eller ledningsejere, er det sjældent nok bare at sende en DWG: leverancen skal følge modtagerens skabelon — korrekte lagnavne, bestemte blocks pr. komponenttype, præcise attributter (diameter, materiale, dybde, fabrikat, anlægsår) og ofte metadata om måleusikkerhed og metode.

En typisk struktureret CAD-leverance indeholder:

• Strukturerede lag efter byggefagets eller forsyningens skabelon — fx K09-M- (arkitekt-modullinjer), FJV_FREM, FJV_RETUR, VAND_HOVED, KLOAK_SPILD
• Komponent-blocks med ATTRIB-værdier — ventiler, brønde, bend, reduktioner, målere, bygningsdele — hvert med fabrikat, type og dimensionskode
• Korrekte linetyper og tykkelser pr. komponenttype efter modtagerens grafiske standard
• Metadata om måleusikkerhed — GPS, totalstation, nivellement, trace, georadar
• LER-konform eksport hvor relevant, så samme datasæt kan indberettes til Ledningsejerregistret uden omkonvertering

koordinat.online kan vise en CAD-fil og verificere koordinatsystemet, men kan ikke konvertere en rå tegning til en DDA-konform leverance. Det kræver en platform med komponentbibliotek, mapping-regler pr. modtager og automatisk validering mod skabelonen — se afsnittet nedenfor.

Når koordinat.online ikke er nok

Hvis du arbejder med forsyningsleverancer, LER-indberetning, komponentbiblioteker eller skal bruge CAD-data videre i et større projekt, er et rent visningsværktøj ikke tilstrækkeligt.

Hyppige problemer i DXF-filer

Selv veltegnede DXF-filer kan indeholde fælder, som først opdages når data skal bruges videre. De hyppigste:

• 3D-polylinjer med Z=0. Tegneren har glemt højder, eller CAD-programmet har nulstillet Z-værdierne ved eksport. Konsekvens: en tilsyneladende 3D-tegning der er helt flad.
• Koter skrevet som tekst. Højdetal står som TEXT-labels uden at være knyttet til et punkt eller en linje. Kan ikke læses automatisk — kun ved manuel genkendelse.
• Blandede koordinatsystemer. Forskellige lag er tegnet i forskellige systemer (fx terræn i DKTM og ledninger i UTM). Hele tegningen bliver ubrugelig indtil fejlen er lokaliseret.
• INSERT uden BLOCK. Referencer til blocks, der ikke findes i filen — en ødelagt reference. Viser sig som manglende symboler eller tomme indsættelser.
• Gamle DXF-versioner. AutoCAD R12 (1992) vs AutoCAD 2018+ har meget forskellig understøttelse af entiteter. Moderne værktøjer håndterer det, men ikke altid elegant.
• Encoding-problemer. Kinesiske, arabiske, kyrilliske eller blot danske bogstaver (æ, ø, å) i lag- og blocknavne giver ofte mojibake, når filen bevæger sig mellem systemer med forskellige code pages.
• Koordinater i “verdensrum”. Tegninger hvor oprindelsen er flyttet af bekvemmelighedshensyn, så punkter står som (12345.67, 89012.34) uden nogen reel geografisk reference.

koordinat.online fanger nogle af disse problemer ved CRS-detektion — du kan se med det samme om tegningen ligger det rigtige sted. Resten (manglende Z-værdier, tomme blocks, forkert lagstruktur) kræver manuel gennemgang eller en platform med fuld komponent- og attribut-sporing.

Koordinatsystemer i danske DWG- og DXF-tegninger

Tegninger fra danske ingeniørfirmaer og landmålere bruger typisk disse systemer. Fejlplacering opstår, når systemet tolkes forkert — især ved DKTM-zoner og S34.

Ofte stillede spørgsmål om DWG og DXF

Kilder og videre læsning

CAD-formaternes opbygning kommer fra Autodesks egen formatreference; kravene til danske koordinatsystemer fra Klimadatastyrelsen.

1. Autodesk (2011): AutoCAD 2012 DXF Reference
   Den officielle beskrivelse af DXF-filens opbygning — HEADER-, TABLES-, BLOCKS- og ENTITIES-sektionerne med lagtabel og blokdefinitioner. Det er grundlaget for at lag og blokke kan bevares gennem en konvertering i stedet for at blive sprængt til løse streger.
2. Klimadatastyrelsen (SDFE) (2017): Geomatics Notes 3 — System 34 / System 45 (udkast)
   Hvorfor en gammel dansk tegning i System 34 ikke kan flyttes med et simpelt parameterskift: systemet er en approksimeret projektion med lokale netdeformationer fra det klassiske trekantsnet. Dokumentet er mærket UDKAST.
3. Klimadatastyrelsen (2025): Koordinatsystemer (geodæsi)
   De EPSG-koder du skal kunne vælge imellem når en DWG/DXF skal georefereres: UTM32 (25832), DKTM1-4 (4093-4096) og System 34/45 (10160, 10250, 10254).