Åbn DGN-fil online

Hvad der (endnu) ikke er dækket

Ærlighed om grænserne er vigtigere end en lang liste af features. Her er, hvad der endnu ikke er understøttet — hverken hos os eller i de fleste gratis DGN-værktøjer:

• Referencefiler følges ikke automatisk — kun den aktive fils egen geometri læses. Er tegningen bygget op af flere sammenkoblede filer, skal de håndteres hver for sig.
• B-splines (frie kurver) er endnu ikke understøttet som geometri.
• Delte celle-instanser, hvor cellens definition ligger i et separat celle-bibliotek uden for selve tegningen, læses endnu ikke.
• Multilinjer og dimensioner er endnu ikke understøttet som egne objekttyper.

Hvad er en DGN-fil?

DGN (Design File) er filformatet bag Bentley Systems' CAD-program MicroStation — samme rolle som DWG spiller for Autodesks AutoCAD. Bentley og Autodesk er de to store spor i professionel CAD, og DGN og DWG/DXF er hinandens modstykker: samme grundfunktion — tegne geometri, organisere den i lag, genbruge symboler — men to helt forskellige filformater, der ikke taler direkte sammen.

I Danmark og resten af Norden dukker DGN typisk op fra vej-, bane- og forsyningsprojekter, hvor MicroStation — eller Bentleys infrastruktur-specifikke produkter som OpenRoads — har stået stærkt i mange år, ofte side om side med AutoCAD/Civil 3D-baserede leverancer i samme projekt.

Modtager du en DGN-fil uden selv at have MicroStation, er det første problem ofte det mest basale: kan dit program overhovedet åbne den?

V7 og V8 — to formater med samme filendelse

Det er nemt at overse, fordi begge hedder .dgn, men V7 og V8 er strukturelt to forskellige formater. DGN V7 (MicroStation SE og tidligere, frem til omkring årtusindskiftet) er en flad, sekventiel strøm af elementer — geometri efter geometri, uden nogen overordnet containerstruktur.

DGN V8 (introduceret med MicroStation V8 i 2001 og videreført gennem MicroStation CONNECT Edition) har en anden filstruktur end V7 og bruger en OLE2/Compound File Binary (CFB)-container — samme grundteknologi Microsoft brugte til de gamle binære .doc- og .xls-formater. Derfor kan software, der kun understøtter den ældre struktur, ikke nødvendigvis åbne V8.

Det har en praktisk konsekvens, som overrasker mange: et program, der kan læse den ene version, kan sagtens fejle helt på den anden. Det er ikke en gradvis forringelse — filen enten åbner, eller den gør ikke.

Sådan tjekker du selv, om din fil er V7 eller V8: V8-filer starter altid med den samme faste byte-signatur, fordi de er en CFB/OLE2-container — de første 8 byte er D0 CF 11 E0 A1 B1 1A E1 (offentligt dokumenteret i Microsofts CFB-specifikation, ingen hemmelighed). Åbn filen i en hex-editor, eller kør file din-fil.dgn i en terminal (macOS/Linux) — starter den med den signatur, er det V8. V7-filer har ikke denne signatur, fordi de er en flad elementstrøm uden containerstruktur.

Koordinatsystemer, working units og UOR

DGN gemmer ikke koordinater direkte i meter. Enheds-hierarkiet har tre led: master unit (typisk meter i danske filer) deles i et antal sub units, som igen hver deles i et antal UOR (Units of Resolution) — det er UOR, der er filens mindste, udelelige skridt. Et sted i filens modelheader står, hvor mange UOR der går på én master unit — i de produktionsfiler vi selv har indlæst, har vi set 1.000 eller 10.000 UOR pr. meter, men tallet er ikke fast og kan variere fra fil til fil.

Det er DGN's udgave af den klassiske DXF-fælde med $INSUNITS — bare mere skjult, fordi der ikke er ét simpelt, dokumenteret felt at kigge efter. Tolkes opløsningen forkert, lander hele tegningen med en fast faktor forkert — typisk 10, 1.000 eller 10.000 gange for stor eller lille.

DGN V8 kan derudover bære et ægte Geographic Coordinate System (GCS) — Bentleys eget bibliotek af navngivne koordinatsystemer, et langt mere omfattende system end DWG/DXF's spinkle GEODATA-objekt. Men feltet er valgfrit, og mange danske arbejdstegninger har det aldrig fået udfyldt. Uden det gælder det samme som for DWG og DXF: mangler filen oplysninger om koordinatsystemet, kan koordinat.online i mange tilfælde identificere det ud fra koordinatdataene alene — det er præcis den opgave koordinat.online allerede løser for DGN og de øvrige CAD-formater, der er live i værktøjet i dag, efter samme princip.

Målet med den genkendelse er ikke bare at gætte det koordinatsystem, der plejer at blive brugt i området — men det system, koordinaterne i den konkrete fil faktisk er dannet i. De to er ikke altid det samme: en fil kan sagtens være tegnet i et system, der er fagligt utraditionelt for stedet, uden at det gør genkendelsen forkert. Og hvor to systemer ikke kan skelnes fra hinanden ud fra tallene alene, viser koordinat.online den resterende usikkerhed frem for at gætte.

At læse filen og at kende koordinatsystemet er to forskellige ting

En DGN-fil kan være tegnet helt korrekt og stadig ikke fortælle, hvilket koordinatsystem den er i. Geometrien — linjerne, cellerne, teksten — er én ting; oplysningen om hvilket koordinatsystem tallene hører til, er noget andet, og det ene følger ikke automatisk med det andet.

At læse en DGN-fil er ikke det samme som at kende dens koordinatsystem — de to er reelt adskilte trin. Man kan sagtens modtage en fil, hvor geometrien læses perfekt, uden af den grund at vide, om koordinaterne er UTM32, DKTM eller noget helt tredje — og det er præcis her, koordinat.online's genkendelse kommer ind i billedet.

Celler og niveauer — DGN's blokke og lag

MicroStations svar på DWG/DXF's BLOCK/INSERT hedder celler: en navngivet, genbrugelig samling geometri — et ventilsymbol, en mast, en brøndramme — der placeres i tegningen med sin egen position, rotation og skalering. Ligesom med blokke i DWG/DXF er cellen selve det, der gør tegningen genbrugelig og maskinlæsbar: »eksploderer« man cellen til rå geometri, mister man navnet, placeringen og muligheden for at genskabe symbolet ved en senere eksport.

MicroStations svar på lag hedder niveauer (levels) — samme grundide som DWG/DXF's LAYER: geometrien opdeles efter type, forsyningsart eller status.

En tredje struktur uden direkte modstykke i DXF er referencefiler — eksterne DGN-filer, der vises gennem den aktive tegning uden selv at være en del af den, omtrent som XREF i AutoCAD. En tegning, der ser komplet ud i MicroStation, kan derfor i virkeligheden bestå af flere separate filer.

Har du brug for DXF alligevel? Sådan eksporterer du fra MicroStation

Skal filen bruges i et program, der slet ikke kender DGN — eller skal den bare gøres tilgængelig for flest mulige modtagere — er den mest robuste vej stadig at eksportere til DXF direkte fra MicroStation (Filer → Eksportér → AutoCAD DXF/DWG).

To ting er værd at tjekke bagefter: om cellerne blev eksporteret som rigtige blokke eller eksploderet til løs geometri under konverteringen, og om koordinatsystemet fulgte med — MicroStations eksport bevarer ikke altid GCS-feltet i det format, DWG/DXF-læsere forventer. Se DWG og DXF på koordinat.online for at få styr på koordinatsystemet, når filen er konverteret.

Fra DGN til DXF — og de andre formater du har brug for

At åbne en DGN-fil er kun halvdelen af opgaven. Den anden halvdel er at kunne tage dataene med sig videre — i det format, det næste led i projektet rent faktisk arbejder i. Sådan ser målet ud for DGN på koordinat.online:

• Nu hvor DGN-læseren er live, kan du eksportere geometrien videre på samme måde, som du allerede kan med de øvrige formater i værktøjet i dag: som CSV, GeoJSON, KML/KMZ eller Shapefile.
• DXF-eksport direkte fra koordinat.online er næste skridt derfra — så du helt kan springe MicroStation-omvejen i afsnittet ovenfor over, uanset om filen startede som DGN, DWG eller noget helt tredje. Det er endnu ikke bygget; det er målet, vi arbejder hen imod.

Egen DGN V8-læser — uden ODA/Teigha-afhængighed

koordinat.online har bygget sin egen DGN V8-læser og er ikke afhængig af ODA/Teigha eller en ekstern konverteringstjeneste.

• Ingen ekstern konverteringstjeneste — filen sendes ikke videre til en tredjepartstjeneste for at blive læst.
• Geometri, tekst og celler — linjer, polylinjer/lukkede flader, buer og ellipser i både 2D og 3D, tekst og celler med deres egen placering, rotation og skalering.
• Samme koordinatgenkendelse som resten af værktøjet — koordinat.online finder koordinatsystemet ud fra koordinatdataene alene, ligesom med DWG, DXF og de øvrige formater.
• Understøttelsen er live — i beta. Vi gennemgår løbende de filer, der lægges ind, for at se om læseren rammer rigtigt, og udbygger den derefter. Møder du en fil, den ikke kan læse, så meld den til os, eller brug i mellemtiden DWG/DXF-siden til at eksportere fra MicroStation.

Ofte stillede spørgsmål om DGN

Kilder og videre læsning

Påstande om DGN-formatets opbygning og understøttelse er belagt af GDAL-projektets egen driverdokumentation, Microsofts offentlige CFB-specifikation og vores egen reproducerbare test. Andet er belagt af Bentley Systems' egen dokumentation.

1. GDAL/OGR-projektet: DGN — Microstation DGN Vector driver (formatdokumentation)
   Kilde til at det frie, open source GDAL-bibliotek kun understøtter DGN V7 — en dokumenteret begrænsning, uafhængigt bekræftet af vores egen test mod en ægte V8-fil (11-08-2026, se afsnittet »V7 og V8« ovenfor).
2. GDAL/OGR-projektet: DGNv8 — Microstation DGN v8 Vector driver (formatdokumentation)
   Kilde til, at GDAL's separate V8-driver skal bygges mod Open Design Alliances (ikke open source) Teigha-bibliotek, og at standard-DGN-driveren kun understøtter filer "predating version 8.0".
3. Bentley Systems: MicroStation — dokumentation af DGN-filformatet og Geographic Coordinate System (GCS)
   Producentens egen beskrivelse af DGN V7/V8, working units/UOR-systemet og det indbyggede koordinatsystembibliotek (GCS). Bentleys dokumentationsportal har ingen stabil, dybt-linkbar offentlig URL til den præcise side — kilden er navngivet, ikke linket.
4. Microsoft: [MS-CFB]: Compound File Binary File Format
   Den offentlige specifikation for OLE2/Compound-File-Binary-containeren, som DGN V8 — ligesom ældre .doc/.xls-filer — er bygget oven på.